Lisbet Styrbæk

Lisbet

20 år
Egtved
Elev i foråret 2024

Hvorfor valgte du at tage på højskole? Og hvorfor blev det Mayoka Højskole?

- Jeg valgte at tage på mayoka højskole for at lære mig selv og mine værdier bedre at kende. Jeg havde brug for at skubbe lidt til mine egne grænser, og så hørte jeg om Mayoka gennem en veninde. Det matchede bare med alt det, jeg gerne ville lære mere om, og en virkelig fed mulighed for at være i en helt anden kultur og hverdag end fra det, jeg er vant til hjemmefra.

Hvad har været det mest overraskende ved at gå på højskolen?

- Hvor fed og spændende undervisningen er, har virkelig været overraskende for mig. Vi lærer om dilemmaer og kriser, som giver mening for den verden vi lever i, og at kunne mærke det på egen hånd er så autentisk. Jeg vil faktisk sige, at jeg har lært mere på disse 3 måneder, end jeg har lært på 3 år på gymnasiet. 

Hvad er det bedste ved Mayoka Højskole?

- At mærke hvordan vi alle brænder for at opleve og leve i et helt unikt både højskole- og lokalsamfund. Det bringer både en masse grin og glæder, men også rørende øjeblikke og spændende refleksioner, som jeg med garanti ikke havde oplevet, hvis jeg havde været derhjemme. 

Hvordan vil du beskrive fællesskabet på højskolen?

- Utroligt stærkt fællesskab, vi har formået at danne på “kun” 3 måneder. Det er virkelig magisk at opleve, hvordan 30 mennesker, der aldrig har snakket sammen før, kan finde så meget tryghed og glæde i hinanden. Vi har stået i vilde og rørende situationer, der bare har skubbet os til en tæt relation. Og desuden har vi det bare pisse sjovt sammen.

Hvad tager du med dig fra Mayoka Højskole?

- Jeg tager for det første en masse nye, gode og stærke relationer med hjem! Og for det andet en bevidsthed om, at der ikke kun findes en rigtig måde at leve livet på. Det er meget givende og inspirerende for mig, at opleve en helt anden livsstil, som jeg på mange måder ønsker, at tage med hjem til min egen hverdag. 

Beskriv dit stærkeste minde fra din tid på Mayoka Højskole

- Et klart minde som jeg nok aldrig glemmer, er helt sikkert vores homestay tur. Vi boede 2 og 2 hos en familie i en landsby lidt væk, og det var bare så vildt at opleve, at mærke familiens hverdag på egen hånd. Vi hilste for eksempel på oldemoren på 99, som ikke havde kunne gå i 5 år, og vi sang og dansede om aftenen med alle nabobørnene. Det er nok det mest autentiske jeg har oplevet, og en meget unikt, hvor jeg også lærte meget om mig selv, men også om den hverdag mange lever i. Det er utroligt inspirerende at mærke gæstfriheden både overfor fremmede og deres naboer.