SKEMA, FAG OG UNDERVISNING

Vores fag tager udgangspunkt i lokalsamfundet og de kulturmøder og eventyr, der venter i højskolens magiske omgivelser. Vi zoomer bl.a. ind på 🌍 globale samfundsstrukturer og 🌾 klimaulighed, 🌱 bæredygtig iværksætteri og 🌀personlig udvikling gennem vores fag. 

BLIV KLOGERE PÅ VORES SKEMA

Skemaet er bygget op, så du har mulighed for at vælge de fag, som du brænder for. Du kan vælge mellem to linjefag og tre valgfag. Derudover har vi hovedfag sammen allesammen 1-2 gange om ugen.

Se et eksempel på en hverdagsuge på Mayoka her.

FIND VORES FAG

HOVEDFAG

LINJE- OG VALGFAG

VI VIL UDVIDE HORISONTER

Undervisningen på Mayoka er alt andet, end hvad du kender fra tidligere. Vi inddrager lokalsamfundet, bruger alternative læringsmetoder, og vægter, at vores undervisning er relevant for dig og skaber rum til refleksion. 

Vi har fokus på at skabe et uformelt og mangfoldigt læringsrum, fordi vi tror på, at mødet med personer med andre baggrunde skaber inspiration til at tænke ud af boksen. Vores undervisning foregår i luftige omgivelser med masser af frisk tropisk luft til hjernen i undervisningslokalet, Utopia, der ligger i trætoppene på Mayoka. Men vi kan også godt lide at tage undervisningen ud af lokalet og ned til vandkanten på Banana Beach eller i vores Youth Hub nede i byen.

Formålet med vores fag er at inspirere og give dig nye perspektiver og bevidsthed. Det er dog vigtigt at understrege, at du absolut ikke behøver særlige kompetencer eller viden for at deltage i højskolens fag. Her er plads til alles erfaringer, perspektiver og ideer.


KVOTE 2

Udover at det styrker dig som menneske, kan et højskoleophold også styrke dit CV og bl.a. give dig kvote 2 adgang til en række uddannelser i Danmark. 

Et højskoleophold i Malawi giver dig nye livserfaringer og dannelse, der kan åbne nye muligheder for dig i fremtiden.