Jens Grooss Aaser

21 år, Tim, Vestjylland,

1. pionerhold

Hvorfor valgte du at tage på højskole? Og hvorfor blev det Mayoka Højskole?

Jeg valgte at tage på Mayoka Højskole, fordi jeg i mit sabbatår gerne ville ud og se verden, møde nye kulturer og på højskole. Jeg valgte derfor Mayoka Højskole, fordi den kunne slå tre fluer med ét smæk.

 

Hvad har været det mest overraskende ved at gå på højskolen?

Det mest overraskende ved højskolen er, hvor meget kontakt man får med de lokale på trods af, at højskolen i sig selv også er en tryg lille hjemlig boble.

 

Hvad er det bedste ved Mayoka Højskole?

Det bedste ved højskolen må være placeringen lige ned til Lake Malawi, som kan bruges til at køle en ned i løbet af de varme dage.

 

Hvordan vil du beskrive fællesskabet på højskolen?

Højskolen har et fremragende fællesskab, der hjælpes af at der kun er 20 elever, hvilket betyder at det er nemmere at lave noget allesammen sammen.

 

Hvad tager du med dig fra Mayoka Højskole?

Med mig hjem tager jeg en kulturel forståelse af Malawierne, viden om bæredygtig livsstil og planetære grænser og en masse gode minder.

Previous
Previous

Emilie Hildebrand Nielsen

Next
Next

Johanna Wulf