Fiona Vendelbo

Fiona

21 år
København
Elev i foråret 2024

Hvorfor valgte du at tage på højskole? Og hvorfor blev det Mayoka Højskole?

Jeg har gennem min gymnasietid set frem til at starte på højskole. Både for at opleve og lære nye ting, men lige så meget for at dele det med nogle, der interesserer sig for det samme, som jeg selv – nemlig særligt bæredygtighed. Jeg valgte Mayoka, da jeg her fik muligheden for både at opleve det danske højskoleliv, indgå i frivilligt arbejde samt lære et nyt land og dets kultur at kende. 

Hvad har været det mest overraskende ved at gå på højskolen?

Noget af det mest overraskende ved at gå på Mayoka har klart været, hvor fedt det er, at deltage i frivilligt arbejde. Jeg synes både processen og resultatet har været lærerigt og givende. 

Hvad er det bedste ved Mayoka Højskole?

Højdepunkterne ved at gå på Mayoka Højskole har bl. a. været Homestay, hvor man bor hos en malawisk værtsfamilie i nogle dage, og loop - højskolens to-ugers rundrejse i Malawi. Som nævnt har Local Impact også været et stort højdepunkt for mig. Jeg står tilbage med en følelse af at have lært utrolig meget om Malawis udfordringer samtidig med at være kommet tæt på landets helt igennem hjertevarme befolkning. 

Hvordan vil du beskrive fællesskabet på højskolen?

Når man bor sammen i tre måneder og er på fede ture rundt i Malawi, får man en unik mulighed for at være med i det fællesskab, som højskolen har. Særligt fællesskabsstyrkende har Malawi-loop været, hvor man rejser og oplever sammen. Her oplevede jeg at blive helt tæt med nogle skønne mennesker. 

Hvad tager du med dig fra Mayoka Højskole?

Gennem de sidste tre måneder på Mayoka Højskole har jeg udviklet mig på flere måder. Mine privilegier er blevet sat i perspektiv, samtidig med at jeg har lært, at man ikke behøver at have meget for at have det godt. Særligt minimalisme og tanker om, hvad der udgør et godt liv, er noget, jeg vil arbejde videre med, når jeg snart vender hjem til Danmark. 

Beskriv dit stærkeste minde fra din tid på Mayoka Højskole 

Et af mine stærkeste minder er fra, da vi var på Homestay. Vi var tre piger, som boede hos vores søde værtsfamilie i Usisya. Sidste aften sad vi ude på deres stenterrasse med familiens børn, som ikke kunne tale engelsk. Vi fandt et kortspil frem, og straks var der interesse. Nabobørnene kom løbende og samlede sig omkring de farverige kort. Vi fandt på et spil, hvor man skulle lægge kortene i talrækkefølge og fik med vores kropssprog kommunikeret reglerne. Til sidst sad vi i en cirkel - tre højskolepiger og 15 børn i alderen 1-10 år og spillede. I dag er det et højdepunkt, fordi vi lykkedes at samle os, samarbejde og have det sjovt på trods af sprogbarrieren.