Julie Hvedhaven
Hvorfor valgte du at tage på højskole? Og hvorfor blev det Mayoka Højskole?
Jeg har altid nydt, at møde nye mennesker og har egentlig tænkt længe, at højskole ville være lige noget for mig. Jeg studerede 1 år, og fandt ud af denne udannelse ikke var noget for mig. Derfor droppede jeg ud og var fast besluttet på, at jeg nu skulle på højskole. Jeg faldt over Mayoka, og blev pladask forelsket i hele ideen om højskolen. En dansk højskoleoplevelse og en masse nye eventyr i et for mig ukendt land, samt at dele en så stor oplevelse med en masse skønne mennesker. Derudover er klima og bæredygtighed et af Mayokas hovedpunkter, hvilket jeg fandt yderst spændende, da jeg ikke havde så meget kendskab til dette i forvejen.
Hvad har været det mest overraskende ved at gå på højskolen?
Jeg er blevet overrasket over utrolig mange ting. Nok er jeg blevet mest overrasket over, hvor meget jeg har udviklet mig, samt hvor meget ny viden jeg har fået. Derudover også, hvordan befolkningen hjælper hinanden, trods deres ofte mangel på ressourcer. Noget vi bestemt godt kunne blive bedre til i Danmark.
Hvad er det bedste ved Mayoka Højskole?
For mig er det bedste ved højskolen, den kombination af dansk højskoleånd, eventyr og muligheden for at lære mere om bæredygtig udvikling og klimakrisen. Samtidigt er det så fedt, at blive mødt af Maiken og Sune, som begge er nogle ildsjæle og brænder for deres arbejde. At møde sådan nogle mennesker, kan kun give en motivation og inspiration.
Hvordan vil du beskrive fællesskabet på højskolen?
Fællesskabet på højskolen bliver vægtet utrolig højt og er helt igennem fantastisk. Der er helt vildt, hvor hurtigt man bliver tætte og kommer ind på hinanden både på godt og ondt. Det er et varmt og rart sted.
Hvad tager du med dig fra Mayoka Højskole?
Jeg tager en masse ny viden med fra Mayoka, og en forståelse for at klimaforandringer er en realitet og noget der skal handles på hurtigst muligt. Derudover tager jeg en masse gode venner og oplevelser med hjem. Det er en oplevelse jeg aldrig har villet været foruden!
Beskriv dit stærkeste minde fra din tid på Mayoka Højskole
Det er faktisk et ret svært spørgsmål. Jeg har mange gode og stærke minder fra tiden. To oplevelser jeg klart vil huske er homestay og turen på Mount Mulanje. Jeg var i begge situationer presset, men synes stadigvæk det var utrolig spændende og lærerigt. Derudover havde jeg altid en følelse af, at der var et stabilt sikkerhedsnet omkring os alle, hvilket medførte en stor tryghed.